Plastkopper bliver solgt som bambus

Plast i medierne
Del:

Flere supermarkeder og andre butikker er begyndt at sælge bambuskrus og bambustallerkener. Men disse såkaldte bambusprodukter er slet ikke så naturlige, da de ofte er fremstillet af melaminplast, der er tilsat findelt bambus. Bambusplasten kan afgive uønskede stoffer, viser en test af kaffekopper fra For brugerrådet Tænks tyske søsterorganisation, Stiftung Warentest. I alle 12 testede kaffekopper lavet med bambus var der plast i kopperne – også selv om det ikke altid fremgik af markedsføringen. 7 ud af de 12 bambusplastkopper afgav også uønskede stoffer i form af melamin og formaldehyd. Formaldehyd er kræftfremkaldende, mens melamin kan skade blæren og nyrerne.

Kilde: Tænk